Mediation
Mediatorens honorar
I sager med en værdi på under 1 mio. kr. betales en dagstakst på 15.000 kr.
I sager med en værdi på 1 mio. kr. og der over, men under 5 mio. kr. betales en dagstakst på 25.000 kr.
I sager med en værdi på 5 mio. og der over betales en dagstakst på 25.000 kr. med tillæg af 0,2 % af det omtvistede beløb over 5 mio. kr.
Om fornødent ansætter instituttet værdien af sagen ved et skøn.
Dagstaksten dækker 8 timer. Hvis mediationen strækker sig ud 8 timer den pågældende dag, afregnes tiden ud over 8 timer den pågældende dag med 2.500 kr. pr. påbegyndt time.
Mediatorens samlede honorar kan dog maksimalt udgøre i alt 50.000 kr. pr. dag.
Forberedelse er indeholdt i dagstaksten og honoreres ikke særskilt. Honoraret forhøjes ikke i tilfælde af hastebehandling eller hvis der er behov for forberedelse ud over det sædvanlige.
Ved sager, hvor det hurtigt kan konstateres, at mediationen er udsigtsløs, f.eks. fordi en part ikke ønsker at deltage i mediationen, betales et honorar, der ikke overstiger ½ dagstakst.
De anførte beløb er eksklusiv moms.
Registreringsgebyr til Voldgiftsinstituttet mv.
Med anmodningen om mediation indbetales et registreringsgebyr på DKK 5.000 til instituttet. Gebyret refunderes ikke.
Efter modtagelsen af begæringen om mediation vil der blive opkrævet sikkerhedsstillelse fra sagens parter, og beløbet opkræves således, at der sædvanligvis forlanges samme beløb af hver af de involverede parter.
Der opkræves ikke leje for brug af Voldgiftsinstituttets lokaler i sager, der verserer under instituttet, men servering af kaffe, vand, frugt, frokost mv. vil blive afregnet som en del af sagens omkostninger.
